Måling af Beboertilfredshed hos Odense Boligselskab

Læs interview med formanden for Odense Boligselskab Rene Bøye her.

”Lau gjorde det muligt for os at gennemføre en digital beboeranalyse, opnå en høj svarprocent og få brugbare besvarelser”

Som man spørger, får man svar. Lau B. Laursens hjælp med at få formuleret de rigtige spørgsmål, få teknikken til at spille og logistikken til at gå op, betød at Odense Boligselskab fik en høj svarprocent og præcise svar på, hvad beboerne mente om at bo i boligselskabets boliger

”Vi vidste ikke nok om, hvad beboerne mente om at bo i Odense Boligselskab. Og så er det svært at drive bestyrelsesarbejde.”

Sådan siger Rene Bøye, formand for Odense Boligselskab, der sammen med resten af bestyrelsen i 2019, havde et ønske om at gennemføre en større beboeranalyse blandt boligselskabets beboere.

Odense Boligselskab er en almen boligorganisation der administrerer 1.548 lejligheder i hele Odense. De har alt fra fritliggende huse til ungdomsboliger og ældreboliger.

”Da diversiteten blandt vores beboere er så stor, så skulle vi sikre os, at beboeranalysen blev sådan skruet sammen, at den kunne besvares af alle typer af beboere og at vi fik en høj svarprocent. Det vidste vi ikke, hvordan vi skulle gribe an”, fortæller Rene Bøye

Derfor kontaktede Odense Boligselskab Danmarks Almene Boliger, BL, der er en interesse- og brancheorganisation for boligorganisationer. De henviste videre til Lau B. Laursen, der har erfaringer med at gennemføre beboeranalyser i andre boligforeninger.

”Lau besøgte os og sammen fik vi talt om, hvad det var, vi havde brug for at vide fra beboerne. BL har et standardspørgeskema, hvor de blandt andet spørger til beboernes tryghed, tilfredshed med fællesfaciliteter og arealer etc. Men vi havde brug for at få stillet et par andre spørgsmål også. Blandt andet om tryghed og ensomhed efter corona og om biodiversitet på fællesarealerne. Her var vi usikre på, hvordan vi skulle designe spørgsmålene. Det kunne Lau hjælpe med,” siger Rene Bøye.

Odense Boligforening fik også hjælp af Lau B. Laursen til logistikken og det tekniske setup i forhold til at få sendt spørgeskemaet ud elektronisk til alle boligselskabets beboere og sikre sig, at der kunne svares via både Ipad, telefon og computer.

”Hver anden dag fik vi en elektronisk rapport over, hvor mange der havde svaret. Det betød, at vi hurtigt kunne se i hvilke områder der manglede besvarelser og så sende folk fysisk ud til de afdelinger for få flere til at svare,” fortæller Rene Bøye.

Det betød, at bestyrelsen i Odense Boligselskab opnåede en svarprocent på 34%, hvorimod den gennemsnitlige svarprocent på sådanne undersøgelser plejer at være væsentligt mindre.

”Lau har gjort det muligt for os at gennemføre en digital beboeranalyse. Uden hans hjælp kunne vi ikke have gennemført den, fået så høj en svarprocent og så brugbare og præcise besvarelser.”

”Rent økonomisk har det haft en stor betydning, fordi det var muligt at gennemføre undersøgelsen elektronisk i stedet for eksempelvis fysisk, hvor vi skulle ud på alle afdelinger. Og på grund af Laus store erfaring, så følte vi os trygge gennem hele processen,” siger Rene Bøye.

Læs mere om beboerundersøgelse: Klik her